mandag den 23. maj 2011

Avocado og linsesalat


Jamen så skete det da bare igen!
Jeg havde så travlt med at smage på den gode mad, at jeg glemte at tage billede.
Jeg undskylder på forhånd, for alle de andre gange jeg også kommer til at glemme det ;-)

I fredags fik vi almindelige koteletter, med råstegte kartofler og denne skønne salat:

Avocado og linsesalat (4 pers.)



2 modne avocadoer
1 bakke cherrytomater
1 dåser grønne linser
2½ spsk friskpresset citronsaft
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
1/2 icebergsalat

Citronsauce
2 dl creme fraiche
1 knust fed hvidløg
1 spsk fintrevet citronskal
2 spsk hakket frisk persille
½ tsk groft salt


Del de to avocadoer og fjern stenene. Skræl avocadoerne og skær dem i mindre stykker. Halver tomaterne. Kog linserne efter anvisning og hæld dem til afdrypning i en sigte. Bland avocado, tomat, citronsaft, salt og peber. Vend linserne i blandingen. Stil linseblandingen tildækket i køleskabet.

Citronsauce: Bland creme fraiche sammen med de øvrige ingredienser. Stil saucen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. smag til.

Kilde: Madskribent Marianne Odg

Jeg undres til stadighed over, hvordan så få ingredienser kan få et måltid op på himmels niveau.
Citronsaucen var fantastisk, så i fremtiden husker jeg helt sikkert på, at tilføje lidt friskrevet citronskal i diverse creme fraiche dressinger. Mums!

Billede fra arla.dk

Ingen kommentarer: