Viser opslag med etiketten Suppe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Suppe. Vis alle opslag

lørdag den 7. april 2012

Endelig ramsløg(suppe)


Hvor har jeg bare glædet mig til den nye ramsløg sæson!
Ud over det er en super sund og lækker spise, så er de GRATIS Ü

Med suppe som min yndlingsspise, skulle der selvfølgelig laves ramsløgssuppe.
Jeg lavede den på følgende måde:

Ramsløgssuppe - 4 pers.
  • 8 mellemstore kartofler skråret i tern
  • 1 god håndfuld frisk ramsløg skåret groft
  • 1 hakket løg
  • 2 fed fintskåret hvidløg
  • 1 1/2 l. oksekødbouillon
  • Olie
  • Salt og peber
  • Tabasco (Kan selvfølgelig undlades)
  • Rejer
  • Flütes
I lidt olie steges løg og hvidløg, men lad dem IKKE brune, da det giver en bedsk smag. 
Tilsæt kartoflerne og lad dem stege med et par minutter.
Tilsæt ramsløgene og hæld bouillonen over.
Lad det simre til kartoflerne er møre.
Blend, hæld tilbage i gryden, og tilsæt salt, peber og evt. tabasco (jeg benytter ofte tabasco som smagsforstærker).
Rejerne tilsættes og det hele varmes op.
Spis lune flütes til.

Som sædvanlig tænkte jeg ikke på billeder af suppen, men den har den flotteste dybgrønne farve og smagen er bare så lækker.
En smag af natur og sundhed Ü


Der vil komme mange andre opskrifter med ramsløg, så tilmeld dig endelig min blog Ü

mandag den 5. marts 2012

Tangsuppe med kikærte fladbrød


Fødselaren fik jo "en blandet landhandel" af lækre produkter, og jeg fandt en opskrift på en skøn, skøn tangsuppe og med kikærte fladbrød til, var det så englene sang!
MUMS det er go' ma' Ü

Tangsuppe
  • To små håndfulde tørret wakami tang, som blev knust let
  • 0,5 l vand
  • 1 l fiskebouillon
  • 0,5 spsk. finthakket rød chilipeber
  • 2 spsk. fintrevet ingefær
  • 250 g. rejer
  • Forårsløg i tynde ringe
  • Salt og peber
  • Vi havde en rest champignoner, som blev skåret i skiver og tilsat
  • Salt og peber
Læg tang i blød i koldt vand i ca. 10 min. Knug den fri for væde og skær tangen ud i mundrette stykker.
Bring bouillon, chili og ingefær i kog i en gryde.
Kom rejer i suppen og bring den i kog.
Tilsæt tang, forårsløg, champignon, salt og peber og lad suppen koge ved jævn varme og uden låg i ca. 1 min.
Smag til.

Kikærte fladbrød

  • 125 g. kikærtemel
  • 1 tsk. tørret rosmarin (eller anden krydderurt)
  • 1 tsk. salt
  • 3 dl. vand
  • 2 små spsk. olie
Sæt ovnen på 260 grader
Bland alle ingredienserne sammen i en skål.
Pisk vandet i med et piskeris - 1 dl. af gangen - det er den bedste måde at undgå klumper.
Pisk olien i.

Hældes i en stor bradpande beklædt med bagepapir.
Bagepapiret skal gå godt op af kanterne, da dejen er meget tynd.
Bages i 18-20 min.
Serveres med det samme.

Bon appetit Ü

Opskriften på suppen er her fra.
Opskriften på fladbrød er her fra.


søndag den 8. januar 2012

Spinatsuppe


Mums - endnu en lækker suppe!
Jeg troede, at jeg med rolig hånd kunne lave en cirkel med ostesaucen, men det lykkedes ikke ret godt :(
Måske jeg næste gang skulle prøve, at ligge en lille portion i midten, og så trække "streger" ud med en kødpind eller lignende ...

Spinatsuppe (4 pers.)
  • 500 ml Mornaysauce
  • 1 l. grøntsagsbouillon
  • 500 g. frossen hakket spinat
  • 2 løg
  • 3 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • 125 g. bacon i tern
Tag ca. 1/2 dl. mornaysauce fra til pynt.
Bring resten af saucen og de øvrige ingredienser i kog i en tykbundet gryde - rør af og til.
Blend suppen med en stavblender.

Steg baconternene til de er gyldne og sprøde.
Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Put dem i suppegryden og lad det hele trække et øjeblik.

Server med mornaysauce i en lille skål for sig selv, og et godt brød.


Opskrift fra Arla




torsdag den 3. november 2011

Cremet høstsuppe


Uha, dette er en lækker lækker suppe, med masser af nye friske rodfrugter.
Farven er den smukkeste jeg længe har set, og med en klat creme fraiche og frisk purløg fra haven - så kan det bare ikke blive bedre Ü

Cremet høstsuppe (4 pers.)

  • 1,5 kg rodfrugter , fx kartofler, rødbeder, gulerod og pastinak
  • 2 løg i mindre stykker
  • 1,5 l. vand
  • 2 hønsebouillon-terning
  • 2 dl creme fraiche
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 dl hakkede krydderurter , fx timian, rosmarin og purløg
  • ½ tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 150 g bacon i små tern
  • 2 små finthakkede fed hvidløg

Pynt:
Hakkede friske krydderurter


Skræl kartofler og rodfrugter og skær dem i mindre stykker. Kom grønsager og løg i en blender eller foodprocessor og blend det i ca. 10 sek. 
Bring vand og bouillon i kog og tilsæt halvdelen af de blendede grønsager. 
Kog dem ved jævn varme og under låg i ca. 5 min. 
Kom suppen tilbage i blenderen og blend den ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. eller til suppen er jævn. Fyld kun blenderglasset halvt op. 
Rør fraiche sammen med mel til en jævning. 
Kom suppen tilbage i gryden sammen med resten af grønsagerne, jævning og krydderurter. Bring suppen i kog og kog den ved jævn varme og under omrøring i ca. 5 min. 
Tilsæt salt og peber og smag til. 
Kom imens bacon og hvidløg i en kold pande. Skru op til kraftig varme og lad baconen stege i ca. 4 min. - rør af og til. 
Skru ned til jævn varme og lad baconen stege i ca. 8 min., eller til det er sprødt og gyldent - lad baconen dryppe af på fedtsugende papir. 

Server straks den cremede suppe med bacondrys på toppen, krydderurter, en klat creme fraiche, og et godt brød til.

Opskrift fra Arla

onsdag den 19. oktober 2011

Gulerodssuppe m. mandel-æble salsa


Suppe er noget jeg skal have een gang om ugen!
Ikke alle i familien er enige om det, men sådan er der jo så meget Ü
Min kræsne datter er blevet rigtig god til at spise en god portion, så mindst een gang om ugen får hun da en masse vitaminer og mineraler ...

Det undrer mig i øvrigt, at der kun er to opskrifter på suppe her på min blog, i betragtning af, at vi stort set laver en ny ikke tidligere prøvet suppe hver uge.

Gulerodsuppe m. mandel-æble salsa (4 pers.) 

2 løg 
250 g. gulerødder 
100 g. tørrede røde linser 
1 1/2 l. grøntsagsbouillon 
2 tsk. tørret mynte 
Ca. 2 spsk. æbleeddike 
Cayennepeber, efter smag 
Salt og peber

Mandel-æble salsa
50 g mandler 
3 spsk. hakket persille
1-2 pigeonæbler, eller andre æbler, ca. 100 g 
1 spsk. æbleeddike 
1 fed presset hvidløg 
1 spsk. olivenolie 
1 tsk. tørret mynte 
Salt og peber

Pil løg, skræl gulerødder og skær dem i mindre stykker. 
Kom dem i en gryde med skyllede linser, bouillon, mynte og cayennepeber.
Lad suppen simre under låg i ca. en halv time til alt er mørt. 
Blend suppen med en stavblender, og smag til med salt, peber, cayennepeber og eddike.

Salsaen: 
Hak mandlerne groft, og rist dem på en tør, varm pande, til de er let gyldne.
Hak persillen groft.
Skær æblerne i små terninger, udelad kernehuset, og vend terningerne i eddiken.
Bland æbler, mandler, persille, hvidløg, olie, mynte og smag til med salt og peber.
Server i skål, så kan man selv vælge hvor meget man ønsker i suppen.


Opskriften er fra vegetarkontakt.dk

søndag den 3. juli 2011

Blomkålssuppe

For mange er suppe udelukkende en vinter spise, men jeg er hel uenig.
Jeg elsker suppe året rundt, og med det vejr vi har i Danmark, kan en god varm suppe såmen godt lune på en sommerdag.

Blomkålsuppe (4 pers.)
1 blomkålshoved i små buketter
1 porer i skiver
4 mellemstore kartofler i tern
2 fed hvidløg
1,5 l. hønsebouillon
3 dl. mælk
1 lime
Olie
Muskat, salt og peber

Tilbehør
1 pakke bacon i tern
Solsikkebrød

Skyl kålen og del den i små buketter. Skær stokken i mindre stykker.
Vend de godt rensede skivede porer i lidt olie på en pande.
Tilsæt kål og kartofler og sauter i nogle minutter.
Tilsæt grøntsagsbouillonen og lad det hele simre i ca. 1/2 time.
Blend suppen - tilsæt 3 dl. mælk og smag til med lime, muskat, salt og peber.

Steg baconen på en varm tør pande til de er sprøde.
Kan puttes i suppen inden servering, eller i en skål så man selv kan dosere.

Solsikkebrødet blev hurtigt lavet af pulver og tørgær ;-)

søndag den 15. maj 2011

Heksesuppe


Det er jo helt fantastisk at hente sine ingredienser i naturen, så endnu engang gik turen til søen for at finde friske brændenælder.
Det blev til denne lækre suppe, hvor til der blev spist små kernemælksbrød med hvidløg og persille.

8-10 unge brændenælder
8 kartofler
1 stort løg
2 fed hvidløg
2 l. vand
3 grønsagsbullion
4 spsk rapsolie

Kartofler skæres i tern, løg og 
hvidløg hakkes.
Rapsolien hældes i gryden og overnævnte ingredienser svitses i ca 7-10 min.
Brændenælderne puttes i og svitser med nogle få minutter.
Tilsæt vandet, bullion og peber efter smag.
Suppen skal koge/simrer videre i 10-15 min.
Blend suppen.
Jeg syntes der manglede lidt smag, så jeg tog saften af 1/2 lime samt lidt tabasco og varmede suppen op.
Der kom kødboller i, men disse kan bestemt godt undværes.

Opskriften er her fra: vegetarkontakt.dk